Vi søger en sælger til en spændende virksomhed indenfor online markedsføring. Hvis du har erfaring med salg eller kunne tænke dig at blive en dygtig sælger, får du her muligheden for et spændende job, frie forhold, stærke produkter og et dynamisk bagland.

Dit nye job
Dit arbejde bliver at sælge bl.a. WannaTell nyhedsbrev-modulet samt konsulentydelser indenfor online markedsføring. Vores produkter har en høj kvalitet og en konkurrencedygtig pris på et marked der for tiden vokser med 30 - 40% om året.

Vores produkter og ydelser henvender sig til en bred vifte af virksomheder, fra små til mellemstore virksomheder. I første omgang skal dit fokus være koncentreret på de mindre virksomheder.

Du har selv ansvaret for at kontakte virksomheder, aftale og gennemføre møder samt få færdige kontrakter med hjem. Du har selvfølgelig mulighed for at få en kompetent medarbejder med til de møder, hvor du skønner det er nødvendigt.

Din del af jobbet afsluttes med den underskrevne kontrakt på opgaven. Herfra overtager projektlederen den videre dialog med kunden.

Dine kompetencer
Det vigtigste er at du går op i at sælge. Din uddannelses baggrund og alder spiller ikke den store rolle for os, men vi vil sætte pris på, at du kan dokumentere tidligere resultater. Det vil selvfølgelig være en fordel om du har viden og erfaring med online markedsføring. Du vil få den nødvendige træning i alle vores produkter og ydelser.

Din nye arbejdsplads
WannaTell er et webbureau og reklamebureau i Helsingør, midt i den gamle bydel. Vi beskæftiger os med det vi kalder digital stimulans, det vil sige online markedsføring og branding. Vi udfører selvfølgelig også reklamearbejde som du kender det, fra før verden gik af lave. Her i Helsingør får du din hjemmebase, når du ikke er ude i marken for at sælge. Du skal være indstillet på at være meget på farten til møder med kundeemner.

Løn og ansættelse
Du vil blive ansat som funktionær med 3 måneders prøvetid. Lønnen er en for branchen meget høj provision af alle salg og alle gensalg. Vi forventer at du vil komme til at tjene minimum kr. 450.000 årligt. Der er intet øvre loft for provisionen den fortsætter op uanset hvor meget du sælger.

Kontakt
Er du nysgerrig efter at få mere at vide om jobbet, kan du kontakte Lars Gottschalksen på 4975 4942.

Er du overbevist om at du har det der skal til, så sender du straks en ansøgning til os på: lg@wannatell.dk

 


Print siden